Hvad driver dig til dine handlinger?

Kender du det:

Det er søndag eftermiddag og allerede nu kan du se at den kommende uge bliver en udfordring. Ud over at løse dine arbejdsopgaver har du også en ambition om at spise sundt og løbe to gange. 

Du er et kompetent og rationelt menneske. Måske har du endda læst bøger om ledelse, håndtering af kaos og reducering af stress.

Derfor ved du, at du kan planlægge dig ud af udfordringen.

Det kan ikke gå galt.

Men det gør det.

I løbet af ugen spiser du kage, arbejder den halve nat og dropper løbeturen – hvad gik der mon galt?     

For det første lavede du nok ikke planen – hånden på hjertet: Det var jo søndag aften, og du tændte godt nok computeren, men du tog dig kun lige af det allermest nødvendige og det, som ikke krævede alt for meget hjerneaktivitet - så slukkede du igen.

Måske så du endda en god film i fjernsynet. Måske spiste du endda noget guf. Det var jo først i morgen, du ville spise sundt, ik´?

Derfor havde du ikke en plan, da du vågnede mandag morgen.

Det var egentligt heller ikke nødvendigt. For du vidste jo lige, hvad du skulle gøre: Fokusere og træffe de rigtige beslutninger hele vejen gennem spidsroden af opgaver og fristelser.  

Så hvorfor gik det alligevel galt?

Det er fordi, at laaaaangt de fleste af vores handlinger bliver udført på baggrund af beslutninger, som bliver truffet i det enkelte øjeblik – og i det øjeblik bestemmer vores følelser.

Vi står ikke foran kagebordet og træffer beslutningen om, at nu går vi på slankekur. Enten har vi truffet den i forvejen, eller også træffer vi den slet ikke.

Og har vi truffet beslutningen, så kan det sagtens være, at den beslutning bliver suspenderet lige der foran kagebordet. Det kan være, at det føles uhøfligt at sige nej tak, at vi fortjener det for ugen er hård eller en hurtig hovedregning viser, at det går lige op med den frokost, vi sprang over i sidste uge, så derfor tæller det ikke rigtigt.

Faktisk er det sådan, at jo mere presset du er på søvn, sult og stress, jo større er sandsynligheden for, at du spiser kagen. Sådan er det bare. Det er ikke rationelt, men lysten driver som bekendt værket – og den driver også rigtig mange af dine beslutninger. Store som små. Beslutninger om alt fra køkkener og kage til kapitalpensioner.

Hvad betyder det så for dig, når du skal kommunikere til dine kunder?

Det betyder, at du skal overveje, hvornår dine kunder skal præsenteres for dine produkter. Sælger du kager, så gør det ved kagebordet. Sælger du kapitalpensioner, så gør det, når dine kunder ikke er pressede af sult, tissetrang og sure chefer, for der kan de slet ikke koncentrere sig om det, du siger.

Vil du gerne finde du af, hvornår du skal kommunikere med dine kunder? Ring til Lene på 28 60 18 77 eller Per på 21 75 48 43 – vi kan finde svaret til dig.