The oldest trick in the book

Det, du skal læse om nu, kan vi desværre ikke hype som en nyhed.

Faktisk er det så gammelt, at det er svært at sige, hvornår det egentligt opstod. Formentlig var det lige omkring det tidspunkt, hvor vores forfædre bevægede sig væk fra gutturale lyde og i stedet fik et mere nuanceret sprog.

Ikke at dette var ét tidspunkt. Det var ikke sådan, at der var gutturale lyde om tirsdagen, og velartikulerede konversationer om onsdagen. Det har været en proces – en periode.

Men det er en anden historie, som ikke hører hjemme her. Udover, at den tjener som et eksempel. For vi gjorde den til en historie, ved at gøre småkedelige fakta banale og håndgribelige.

Vi kunne også have skrevet:

Det formodes, at det var i løbet af perioden 200.000 til 100.000 år siden, at menneskets forfædre udviklede det første, som med en vis rimelighed kan karakteriseres som et egentligt sprog. Herved forstås blandt andet, at det kan anvendes til at kommunikere sammensatte budskaber. Med vor viden fra dyreriget - ikke mindst chimpanser og andre højere primater - er det dog sandsynligt, at individerne længe før det har kommunikeret med hinanden gennem kropssprog og lyde.

Det er bare ikke lige så sjovt at læse.

Det er en pointe, som du ALDRIG må undervurdere, når du laver din markedsføring og kommunikation.     

Du skal hellere fortælle en god historie end de rene fakta. Den historie, du sætter dine budskaber ind i, huskes langt bedre, end de fakta, du formidler. Fakta er vigtige - men skal de huskes, skal der mere til.

Sådan har det altid været. Gode historiefortællere har været i høj kurs siden tidernes morgen, fordi de kunne formidle erfaringer fra det ene menneske til det andet, fra den ene landsby til den anden, fra den ene generation til den næste.

Har du fakta, du skal have omsat til en god historie, så ring til Lene på 28 60 18 77 eller Per på 21 75 48 43.